Sikkert og synligt bagemaskineudstyr
Inden for bageindustrien har det danske firma Form&Frys fundet en helt særlig niche inden for foldning, formning og fyldning af forskellige produkter, som f.eks. wienerbrød, pizzabunde, specielle tærter og butterdejsprodukter. Form&Frys fremstiller standard maskiner og specialudviklede maskiner, der er skræddersyet efter kundespecifikke ønsker.
Til deres maskiner ønskede firmaet at anvende sliddele fremstillet af plast (valser, transportbakker, foldeværktøj og udstansningsplader), som skilte sig ud farvemæssigt, både for at brande firmaet, men også for at sikre hurtig detektering af eventuelle plastfragmenter i dejen, og således forhindre efterfølgende komplikationer og tilbagekaldelser.
Tydeligt synlig plast i levnedsmidler
Form & Frys ønskede at skille deres bagemaskiner ud fra resten af markedet, men samtidig var det vigtigt for dem, at sikkerhedsforholdene også var i top. Materialet skulle være tydeligt synligt i levnedsmiddelforarbejdningsprocessen, det skulle overholde alle krav iht. EU og FDA forordninger vedrørende levnedsmiddelkontakt, det skulle give mulighed for fremstilling af komponenter med komplekse geometrier, snævre tolerancer og høj forarbejdnings- og fremføringshastighed.
Eftersom kunden var på udkig efter et materiale med god dimensionsstabilitet, lav fugtabsorption, god træthedsstyrke og overensstemmelse med levnedsmiddelforordninger, valgte de TECAFORM AH (POM-C), og valget blev hurtigt indsnævret til TECAFORM AH blå. Valget opfyldte både kundens krav til et optisk detekterbart materiale og også til en anderledes farve materiale, end det normale standard materialevalg i natur eller sort.
Sikkerhed på hvert trin i forarbejdningen
Med TECAFORM AH blå er hvert trin i levnedsmiddelforarbejdningen mere sikker, takket være materialets intense blå farve. Alle plaststykker bliver hurtigt registreret af optiske scannere eller af produktionsmedarbejdere, og materialet overholder kravene iht. EU10/2011 og FDA forordningerne. Dette garanteres ved hjælp af nøje udvalgte råvarer og materialebearbejdninger iht. GMP 2023/2006/EU samt migrationstest udført på Ensingers halvfabrikata.
Kunden forbedrede applikationen og opnåede desuden omkostningsbesparelser, som følge af massiv affaldsreduktion og implementering af en mere økonomisk løsning, idet Ensinger var i stand til at producere plader med målene 620 x 3000 mm - den optimale størrelse på halvfabrikata for produktion af færdigvarer til Form&Frys.