Ved dimensionsstabilitet forstås polymere materialers evne til at bevare deres størrelse under forskellige miljøforhold. Dimensionsstabile plastmaterialer har lav vandabsorption og lav varmeudvidelse.
Eksempler på dimensionsstabile plastmaterialer omfatter polymere materialer såsom PEEK, PPS, PSU, PPSU, PEI og PET.
Fugtabsorbering (også kaldes vandabsorption) er et materiales evne til at absorbere fugt fra dets omgivelser. Plastmaterialer absorberer vand i begrænset omfang. Graden af fugtabsorbering afhænger af plasttypen og de omgivende forhold, herunder temperatur, luftfugtighed og kontakttid.
Både dimensioner og materialeegenskaber kan ændre sig som følge af fugtabsorption, eksempelvis mekanisk styrke, elektrisk ledeevne og den dielektriske tabsfaktor kan også påvirkes.
Det eneste polymere materiale med nul vandabsorption er PTFE. Plastmaterialer med meget lav absorption er polymere materialer såsom PEEK,PPS, PSU, PPSU, PEI, PVDF, PET, PPE, PP og PE. Desuden har POM, PA12, PC og ABS en lav vandabsorption.
Polyamid (nylonmaterialer) udviser generelt højere vandabsorption end andre tekniske plasttyper. Dette medfører ændringer i dimensioner på færdige emner, en reduktion i styrke og ændringer i elektrisk isolerende egenskaber.
Koefficient for lineær varmeudvidelse angivere omfang af ændringen af længden på et materiale som følge af temperaturstigning eller -fald. Som følge af deres kemiske opbygning udviser plastmaterialer normalt en betydeligt højere koefficient for lineær varmeudvidelse end metaller. Denne egenskab skal overvejes i tilfælde af:
Koefficienten for lineær varmeudvidelse af plastmaterialer kan reduceres betydeligt ved at tilsætte forstærkende fibre. Ved at gøre dette kan værdier sammenlignelige med aluminium opnås.
Plastmaterialer med lav varmeudvidelse og vandabsorption og dermed dimensionsstabilitet omfatter:
