Et plastmateriales egenskaber kan ændres selektivt ved at tilsætte additiver eller fyldstoffer, designet til at opnå specifikke egenskaber. Den færdige plastmodifikation giver mulighed for at forbedre (normalt forøge) termiske, mekaniske, elektriske, optiske eller andre egenskaber, sammenlignet med hvad, der typisk ses for det umodificerede grundpolymer. De mest almindelige fyldstoffer og additiver, ud over farvestoffer, er forstærkningsfibre, stabilisatorer og friktionsreducerende additiver.
I fiberforstærkede polymerer afgør forstærkningsfibrene materialeegenskaberne. I mange tilfælde er fibrenes styrke større end matrix materialernes - og ofte også højere end trækstyrken på metalliske materialer. Densiteten på de mest almindeligt anvendte fibre er normalt lavere end for aluminium, hvilket giver bedre mulighed for at designe komponenter til lette konstruktioner. I de fleste tilfælde anvendes glas, kul og aramid fibre til fiberforstærket plast. Ud fra et designmæssigt synspunkt, er materialets mekaniske egenskaber særlig vigtige.
De kan være dyre at fremstille, men bruges for det meste, når der stilles krav til høj styrke i forhold til vægt og stivhed. Disse modifikationer anvendes ofte inden for luftfarts- og automobilindustrien og mange andre tekniske anvendelsesområder.
Der er generelt ingen eller kun få tekniske fordele ved andre fyldstoffer, og de bruges primært til at reducere omkostningerne eller vægten: Ensinger tilbyder f.eks. kridt, talkum eller hule glasfærer.
Ensinger tilbyder desuden keramiske plastfyldstoffer i endnu en innovativ plastmodifikation, der blandt andet øger de fysiske egenskaber og barbejdeligheden.
Molybdenumsulfid anvendes hovedsageligt som en fremmer af egenskaber og danner en fin krystallinsk struktur, selv ved tilsætning af små mængder. Som følge af den højere krystallinitet, opnår plastmaterialer en bedre slidbestandighed samt en reduceret friktionskoefficient. Ensinger tilbyder desuden specielt formulerede modifikationer med lavfriktions additiver. F.eks. Ensingers PVX produktfamilie, som indeholder 10 % af både PTFE, grafit og kulfibre. Kombinationen af PTFE og grafit giver materialet optimale glidfriktionsegenskaber, mens tilsætningen af kulfibre resulterer i højere styrke og slidbestandighed. Disse materialer har desuden ekstremt gode egenskaber i tørkøring, under tung belastning.